Tilmelding til tenniscamp 2026 er åben

Der er lagt op til masser af lærerigt feriesjov og fællesskab, når Skovby IF Tennis holder tenniscamp i uge 27 (29. juni -3. juli 2026) alle dage fra kl. 9-15.

For 899 kr. får dit barn:

  • 5 dage med tennis, hygge og fællesskab
  • Undervisning af dygtige instruktører, som brænder for tennissporten
  • Frugt og saft alle dage, samt en goodiebag (bl.a. t-shirt, bolde drikkedunk eller lignende) og diplom

Udfordringerne bliver tilpasset den enkelte spillers niveau, og der er stor fokus på at have det sjovt, mens man bliver bedre til tennis.

 

Vi sørger for de sjove boldlege, skøre øvelser og spændende kampe. Du skal med andre ord bare sende dit barn afsted til en god oplevelse. Der vil være fokus på at have det sjovt, mens man øver sig i at spille tennis. Det hele er organiseret af træner og hjælpetræner fra DGI i samarbejde med Skovby IF, og de sørger for, at alle deltagerne kan være med – både øvede, ikke øvede og begyndere.

Så har du lyst til at udfordre dig selv i sommerferien, så er dette lige stedet og campen for dig – også selvom du aldrig har spillet tennis.

Tennis for alle – Skovby IF Tennis.