Tennisbanerne er åbne

Opdateret 07-06-2020

Justerede retningslinjer: Forsamlingsforbuddet bliver som bekendt lempet mandag den 8. juni med en ny grænse på 50 personer. Den gælder naturligvis også på tennisanlægget, hvor vi dermed i praksis kommer tilbage til normal ”drift” med mandagstræf osv. I må stadig gerne så vidt muligt undgå at benytte fællesfaciliteter som omklædning, bad og toilet. Derudover gælder de samme råd som overalt: Hold afstand, sprit af og vask hænder.

 

Se retningslinjerne for benyttelse af anlægget under coronaepidemien her:

 

Særlige regler for benyttelse af tennisanlægget under corona-epidemien:

  • Der må maksimalt være 50 personer på anlægget ad gangen.
  • Doublespil er tilladt forudsat, at der samlet set er maksimalt 50 personer på anlægget.
  • Undlad at bruge fællesfaciliteter som toilet, bad, klubhus og borde-bænke. Anlægget forlades, når man er færdig med at spille.
  • Hver spiller skal have sit eget sæt bolde. Skriv et mærke på boldene, så I kan se forskel. Undlad at samle de andre spilleres bolde op med hænderne.
  • Brug engangshandsker, når du fejer banen. Handskerne står under halvtaget.
  • Brug håndsprit. Står fremme.
  • Vand skal medbringes hjemmefra.

Hold øje med ændringer her på hjemmesiden og på facebookgruppen https://www.facebook.com/groups/skovbytennis/