Lørdag den 5. maj 2018 kl. 10-12

Overvejer du at begynde at spille tennis? Så kig forbi tennisanlægget i Skovby (i mellem vandværket og den gamle brugs i Skovby, bag petanque-banerne), hvor der lørdag den 5. maj kl. 10-12 er åbent hus i forbindelse med Tennissportens Dag.

Her kan du prøve selv at spille – vi har låneketsjere, hvis du ikke selv har en – og få en snak om, hvad klubben kan tilbyde. Der er bl.a. gratis træning til både børn og voksne.

Arrangementet er en del af den landsdækkende event Tennissportens dag, lavet i er et fælles visionssamarbejde mellem DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund. Du kan læse mere om det her på Bevæg dig for livet.