Kære medlemmer,

Sæt kryds i kalenderen til årets begivenhed i tennisklubben

Lørdag den 20. august fra kl. 12

Som sidste år, afvikles alle kampe i klubturneringen på selve dagen. Man kan tilmelde sig i enten single (vi inddeler i to niveauer) eller double (vi laver holdene, så de bliver så

lige som muligt). Hver kamp består af ét sæt og der er puljer, så alle får flere kampe.

Klubben er vært ved grillpølser og en øl/vand til frokost, og når turneringen er færdig ved aftenstid bydes der på spisning og en festlig aften under halvtaget eller i klubhuset. Øl/Vand kan købes i klubhuset igennem dagen.

Tilmeld dig allerede nu på opslaget i klubhuset. Det er også muligt at tilmelde sig ved at sende en mail med angivelse af, hvilken række man deltager i, og om man deltager i middagen, til Christopher på stoofi@gmail.com

Børne- og ungdomsspillerne holder også klubturnering denne dag med kampe fra kl. 10-12 og derefter pølser fra grillen. Tilmelding foregår til trænerne.

Vh

Bestyrelsen